Ny psykologklinik slår dørene op i Aarhus – nærmere bestemt i SPARK, det tidligere Marselisborg Hospital – på adressen Hospitalsgade 15A, 2. sal, 8000 Aarhus C (se på kort) og deler lokaler med praktiserende læge, Camilla Rostgaard Berthelsen.
Psykologisk Praksis Baden tilbyder højt specialiseret behandling for bl.a. angst, depression, stress og generelle psykologiske problemstillinger. Klinikken anvender veldokumenterede og effektive kognitive behandlingsmetoder – både kognitiv adfærdsterapi og compassion-fokuseret terapi.
Klinikken udbyder supervision for psykologer og andre faggrupper, samt undervisning i kognitive og compassion-fokuserede metoder.
Autoriseret psykolog Niels Baden er indehaver af klinikken og har overenskomst med sygesikringen, hvilket betyder, at klienter kan få hjælp med en henvisning til psykolog fra praktiserende læge.
Hvis du ønsker at bestille en tid, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 42426202 eller kontakt@pspb.dk